Biomarkører ved astma: Tidlig intervention med præcisionsmedicin1
Op mod 9 ud af 10 patienter med svær astma har underliggende type 2 inflammation.2,* Sygdomsprogression kan være relateret til denne inflammatoriske aktivitet, hvilket understreger betydningen af tidlig, målrettet behandling.3
Betydningen af tidlig intervention ved type 2 astma2
Tidlig behandling af type 2 astma med biologiske lægemidler er i kliniske studier blevet associeret med:
Lyt til professor Alberto Papi om betydningen af tidlig intervention ved astma
Type 2 biomarkører som prædiktive værktøjer
Type 2 inflammation kan identificeres ved hjælp af to uafhængige og komplementære biomarkører:
|
FeNO og eosinofile granulocytter fungerer ikke alene som diagnostiske markører, men er i studier også blevet anvendt som indikatorer for sygdomsprogression og behandlingsrespons.4,5
Patienter med øget risiko for eksacerbationer kan identificeres tidligt ved hjælp af disse to biomarkører.1
Vidste du det? |
Studier indikerer, at kombinationen af forhøjede EOS og FeNO niveauer er associeret med cirka dobbelt så høj risiko for svære astmaeksacerbationer sammenlignet med lavere niveauer.1 |
Målrettet behandling af astma med biologiske lægemidler2
Hvor perorale kortikosteroider (OCS) primært anvendes til symptomkontrol, er biologiske lægemidler designet til at hæmme specifikke cytokiner, der indgår i den inflammatoriske proces, herunder fx IL-4 og IL-13.6,7 I kombination med biomarkørbaseret vurdering kan dette understøtte en mere individualiseret tilgang til behandlingsvalg og monitorering.8,9 Biologisk behandling er i kliniske studier blevet associeret med reduktion i sygdomsaktivitet og symptomer, og der foreligger data, som tyder på, at tidlig intervention kan have betydning for sygdomsforløbet.2
Mulige kliniske implikationer af biologisk behandling:
Se professor Lipworths gennemgang af centrale cytokiners rolle i astma
Selvom perorale kortikosteroider (OCS) fortsat anvendes bredt ved astma, er behandlingen i studier blevet associeret med utilstrækkelig sygdomskontrol, øget risiko for eksacerbationer og øget morbiditet og mortalitet.8,11 Selv kortvarige behandlingskure ved akutte eksacerbationer kan medføre både kortvarige bivirkninger og kumulative langtidseffekter, med en dokumenteret dosis respons sammenhæng.4
Vidste du det? |
Studier indikerer, at en betydelig andel af patienter med type 2 astma i OCS behandling oplever mindst én behandlingsrelateret bivirkning.13 |
Bivirkninger ved kortvarig behandling med orale kortikosteroider13 |
Bivirkninger ved langvarig behandling med orale kortikosteroider13 |
||
Psykiske
|
Fysiske
|
Psykiske
|
Fysiske
|
En første behandling med OCS kan samtidig være et klinisk signal om behov for yderligere vurdering for underliggende type 2 inflammation4,14-16
GINA retningslinjerne anbefaler, at biologisk behandling kan overvejes tidligt hos patienter med astma og tegn på type 2 inflammation:4
Det er vigtigt at være opmærksom på, at vedligeholdelsesbehandling med OCS (mOCS) kan supprimere relevante biomarkører (fx eosinofile granulocytter og FeNO), hvilket kan vanskeliggøre korrekt vurdering. Derfor kan biomarkørmålinger med fordel gentages op til tre gange, ideelt 1–2 uger efter seponering af OCS eller ved lavest mulige dosis.4,5
Yderligere anbefalinger fra GINA:4
- Proaktiv fænotypning via biomarkørbaseret vurdering
- Tidlig overvejelse af biologisk behandling, før udvikling af OCS afhængighed
- Systematisk nedtrapning af OCS hos patienter i vedligeholdelsesbehandling
- Regelmæssig monitorering og optimering af behandling
Hovedbudskab |
Tidlig vurdering af biomarkører såsom eosinofile granulocytter (EOS) og FeNO, kombineret med målrettet behandling af type 2 inflammation, kan i studier være associeret med et mere gunstigt sygdomsforløb hos patienter med astma. |
*Op mod 88 % af voksne patienter med astma kan have type 2 inflammation, som typisk defineres ved én af følgende fænotyper: Eosinofil astma (blod eosinofile ≥ 150 celler/µL); atopisk astma (allergenspecifik IgE ≥ 0,35 IU/mL for mindst ét perennielt allergen); Th2 høj astma (total IgE ≥ 100 IU/mL i kombination med blod eosinofile ≥ 140 celler/µL)1
-
Meulmeester FL, Mailhot-Larouche S, Celis-Preciado C, et al. Inflammatory and clinical risk factors for asthma attacks (ORACLE2): a patient-level meta-analysis of control groups of 22 randomised trials. Lancet Respir Med. Published online April 8, 2025. doi:10.1016/S2213-2600(25)00037-2.
-
Buhl R, Korn S, Menzies-Gow A, et al. ProspecJ AllergyClin Immunol Pract. 2020;8(8):2630-2639.e6. doi:10.1016/j.jaip.2020.03.038.
-
Tomasello A, Benfante A, Principe S, Scichilone N. Early Initiation of Biologic Therapies to Prevent Severe Asthma Progression. Medicina (Kaunas). 2025 Oct 6;61(10):1797. doi: 10.3390/medicina61101797. PMID: 41155784; PMCID: PMC12565776.
-
Global Strategy for Asthma Management and Prevention (2026 update) Available from: 2026 GINA Main Report - Global Initiative for Asthma - GINA (ginasthma.org). Accessed May 8, 2026.
-
Bourdin A, Brusselle G, Couillard S, et al. Phenotyping of Severe Asthma in the Era of Broad-Acting Anti-Asthma Biologics. J Allergy Clin Immunol Pract. 2024;12(4):809-823.
-
Howell I, Howell A, Pavord ID. Type 2 inflammation and biological therapies in asthma: Targeted medicine taking flight. J Exp Med. 2023;220(7):e20221212
-
Salter B, Lacy P, Mukherjee M. Biologics in asthma: A molecular perspective to precision medicine. Front. Pharmacol. 2022;12:793409.
-
Calzetta L, Aiello M, Frizzelli A, et al. Oral Corticosteroids Dependence and Biologic Drugs in Severe Asthma: Myths or Facts? ASystematic Review of Real-World Evidence. Int J Mol Sci. 2021;22(13):7132.
-
Phinyo P, Krikeerati T, Vichara-Anont I, et al. Efficacy and Safety of Biologics for Oral Corticosteroid-Dependent Asthma: A Systematic Review Network Meta-Analysis. J Allergy Clin and Immunol Pract. 2024;12(2):409.
-
Hansen S, Søndergaard MB, von Bülow A, et al. Clinical response and remission in patients with severe asthma treated with biologic therapies. CHEST. 2024; 165(2):253-266.
-
McGregor MC, Krings JG, Nair P, et al. Role of Biologics in Asthma. Am J Respir Crit Care Med. 2019;199(4):433–445.
-
Kavanagh JE, Hearn AP, Jackson DJ. A pragmatic guide to choosing biologic therapies in severe asthma. Breathe. 2021;17:210144.
-
Suehs CM, et al. Am J Respir Crit Care Med. 2021;203(7):871-881. 4. Tran TN, et al. J Allergy Clin Immunol Pract. 2021;9(1):338-346. 5. Tran TN, et al. Eur Respir J. 2020;55(6):1902363. 6. Romão M, et al. J Asthma Allergy. 2022;15:1579-1592.
-
Sher LD, Wechsler ME, Rabe KF, et al. Dupilumab reduces oral corticosteroid use in patients with corticosteroiddependentsevere asthma: an analysis of the phase 3, open-label extension TRAVERSE trial. Chest. 2022;162(1):46-55.
-
Rabe KF, Nair P, Brusselle G, et al. Efficacy and safety of dupilumab in glucocorticoiddependent severe asthma. N Engl J Med. 2018;378(26):2475-2485.
-
Brusselle GG, Koppelman GH. Biologic therapies for severe asthma. N Eng J Med. 2022;386(2):157-171.
Forkortelser:
OCS: perorale kortikosteroider FeNO: fraktioneret ekshaleret nitrogenoxid EOS: eosinofile granulocytter (eosinofile) IL: interleukin(er) IgE: immunglobulin E