Influenza er en yderst smitsom viral luftvejsinfektion, der fortsat udgør en betydelig folkesundhedsmæssig udfordring på verdensplan. Sæsonbetingede influenzaepidemier opstår hvert år og medfører betydelig sygelighed, overdødelighed og øget pres på sundhedsvæsenet på tværs af alle aldersgrupper. Selvom de fleste kommer sig uden komplikationer, kan influenza medføre alvorlig sygdom, indlæggelse og i værste fald død – særligt blandt ældre. Også småbørn, gravide, personer med kroniske sygdomme samt immunsvækkede individer tilhører de særligt udsatte grupper.

Influenzas sygdomsbyrde strækker sig langt ud over den akutte infektionsfase. Komplikationer som viral pneumoni og sekundær bakteriel lungebetændelse, forværring af hjerte- og lungesygdomme samt det deraf følgende øgede forbrug af sundhedsydelser bidrager i væsentlig grad til den samlede samfundsmæssige byrde. På trods af adgangen til effektive forebyggende tiltag – herunder den årlige influenzavaccination – fortsætter sygdommen med at lægge et markant sæsonbetinget pres på sundhedssystemer og samfund verden over. Vedvarende overvågning, målrettede folkesundhedsindsatser og løbende udvikling af vaccinationsstrategier er derfor afgørende for at nedbringe influenzabyrden og beskytte de mest sårbare befolkningsgrupper.

For sundhedsudbydere er det afgørende at holde sig opdateret om influenza og dens udviklende epidemiologi for at støtte sygdomsforebyggelse og forbedre patientforløb. Det globale videnskabelige samfund fortsætter med at fremme forskning inden for flere nøgleområder af influenza:

• Influenza-epidemiologi og overvågning: Overvågning af sæsonbestemte tendenser, cirkulerende stammer og udbrudsmønstre for at vejlede folkesundhedsindsatsen
• Viral evolution og stammeudvælgelse: Forståelse af antigenisk drift og viral evolution for at understøtte årlige anbefalinger om vaccinesammensætning
• Vaccinationsstrategier: Forbedring af vaccineeffektivitet, vaccinationsdækning og beskyttelse blandt højrisikogrupper
• Sygdomsbyrde og komplikationer: Undersøgelse af influenzaens indvirkning på hospitalsindlæggelser, dødelighed, kardiovaskulære hændelser og forværring af kroniske sygdomme
• Beredskab inden for folkesundhed: Styrkelse af sundhedssystemets modstandsdygtighed under influenzaepidemier og fremtidige virale luftvejstrusler
• Forebyggelse og beskyttelse: Øget bevidsthed om vaccinationsprogrammer og evidensbaserede forebyggelsesforanstaltninger på tværs af befolkninger

Registrer dig som sundhedsprofessionel i dag for at få fuld adgang til den nyeste influenzaforskning, udvalgte ressourcer og undervisning.

Influenza er blandt de mest udbredte infektionssygdomme på globalt plan og forårsager anslået 1 milliard infektioner årligt, heraf omkring 3-5 millioner alvorlige tilfælde verden over. Sæsonbetingede influenzaepidemier medfører skønsmæssigt 290.000-650.000 luftvejsrelaterede dødsfald hvert år, hvilket udgør en betydelig byrde for patienter, sundhedssystemer og lokalsamfund.

Influenzabyrden er særligt udtalt hos ældre, småbørn, gravide samt personer med kroniske grundsygdomme. Ud over de respiratoriske komplikationer er influenza forbundet med øget risiko for kardiovaskulære hændelser, hospitalsindlæggelser, nedsat produktivitet og betragtelige samfundsøkonomiske omkostninger. De sæsonbetingede epidemier belaster sundhedsvæsenet mærkbart år efter år og medfører et øget antal akutbesøg, lægekonsultationer og indlæggelser.

På trods af den udbredte tilgængelighed af vacciner og veletablerede folkesundhedsprogrammer er vaccinationsdækningen fortsat utilstrækkelig i mange lande og befolkningsgrupper. En aldrende befolkning samt stigende forekomst af kroniske sygdomme øger yderligere behovet for effektive forebyggende indsatser mod influenza. Vedvarende overvågning, oplysning og vaccination er derfor fortsat centrale elementer i bestræbelserne på at reducere influenzas globale sygdomsbyrde.

Referencer

1. Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Influenza (sæsonbestemt) https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/influenza-(sæsonbetinget)

2. Verdens helseorganisation (WHO). Globalt påvirker programmet https://www.who.int/teams/global-influenza-programme

3. Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Kontrol (ECDC). Sæsoninfluenza https://www.ecdc.europa.eu/en/seasonal-influenza

4. Iuliano AD et al. Estimater af global sæsonbestemt influenza-relateret respiratorisk dødelighed. Lancet. 2018.

Fakta om influenza i Danmark

For sundhedsprofessionelle i Danmark er kendskab til den nationale influenzaepidemiologi afgørende for at minimere den sæsonbetingede sygdomsbyrde og beskytte særligt udsatte patientgrupper.

• Sæsonbetinget influenzabyrde – Årlige influenzaepidemier bidrager væsentligt til luftvejssygdomme og øget brug af sundhedsydelser i Danmark i løbet af vintersæsonen.^1,2
• Alvorlige sygdomsforløb – Alvorlige komplikationer og udfald forekommer primært hos ældre, beboere på plejehjem, gravide samt personer med kroniske sygdomme, som alle tilhører højrisikogrupperne.^2,3
• Pres på sundhedsvæsenet – Sæsonbetingede influenzaudbrud medfører øget efterspørgsel på sundhedsydelser, herunder konsultationer i almen praksis, akutbesøg og hospitalsindlæggelser.^1,3
• Vaccinationsstrategi – Danmark anbefaler årlig influenzavaccination til flere højrisikogrupper med henblik på at reducere komplikationer, hospitalsindlæggelser og dødelighed.^1,4
• Fremtidig sygdomsbyrde – En aldrende befolkning og stigende forekomst af kroniske sygdomme forventes at medføre et voksende antal personer i risiko for alvorlige influenzarelaterede komplikationer.^1,2,4

Referencer

1. Statens Serum Institut (SSI). Influenzaovervågning i Danmark https://www.ssi.dk

2. Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Influenza (sæsonbetonet) https://www.who.int/news-room/fact-sheets/detail/influenza-(sæsonbetinget)

3. Det Europæiske Center for Sygdomsforebyggelse og Kontrol (ECDC). Sæsoninfluenza https://www.ecdc.europa.eu/en/seasonal-influenza

4. WHO's globale influenzaprogram https://www.who.int/teams/global-influenza-programme