Astma – en vedvarende klinisk udfordring

Astma er en kronisk inflammatorisk luftvejssygdom, som ofte behandles med inhalationsbehandling, og som har betydelig indvirkning på dagligdagen for anslået 339 millioner mennesker globalt.¹ Patienter lever med behov for løbende symptomkontrol, risiko for eksacerbationer og potentielle langvarige forandringer i luftvejene. Sygdommen kan samtidig være forbundet med en betydelig belastning for både patienter og sundhedsvæsen.

Den internationale forskning har derfor fortsat fokus på at forbedre forståelsen af sygdommens mekanismer og udvikle nye tilgange, der kan bidrage til bedre sygdomskontrol og livskvalitet for patienter med astma.

Moderne astmabehandling: Fra kompleksitet til individualiseret terapi

For sundhedsprofessionelle er opdateret viden om astmas kompleksitet og heterogenitet central for at kunne tilbyde optimal behandling. Aktuel forskning inden for astma fokuserer bl.a. på:

• Inflammation og immunologi: Øget forståelse af de inflammatoriske og immunologiske mekanismer
• Patofysiologi: Mekanismer bag luftvejsinflammation, hyperreaktivitet og remodellering
• Symptomkontrol og eksacerbationer: Forebyggelse og håndtering af akut forværring
• Individualiseret behandling: Identifikation af patientens sygdomsfænotype og anvendelse af målrettede behandlinger, herunder biologiske lægemidler
• Komorbiditet: Håndtering af associerede sygdomme som allergisk rhinitis og kronisk rhinosinuitis.

Global sygdomsbyrde ved astma

Astma er en af de hyppigst forekommende kroniske respiratoriske sygdomme globalt. I 2021 levede anslået 260–339 millioner mennesker med astma på verdensplan, med betydelig geografisk variation. Den aldersstandardiserede prævalens varierer fra under 5 % i mange lavindkomstlande til over 14–15 % i højindkomstlande, hvilket blandt andet afspejler forskelle i miljøeksponering, diagnostisk praksis og adgang til sundhedsydelser.^2,3,4

På globalt plan er astma forbundet med en betydelig sygdomsbyrde, både for den enkelte patients daglige funktion og for sundhedsvæsenet. Astma anslås at bidrage til omkring 22–25 millioner sygdomsjusterede leveår (DALYs) globalt. De højeste mortalitetsrater og DALY‑niveauer ses i lav- og mellemindkomstlande, trods en lavere prævalens. Begrænset adgang til essentiel inhalationsbehandling er en væsentlig medvirkende faktor til utilstrækkelig sygdomskontrol og forebyggelige eksacerbationer. Modificerbare risikofaktorer som forhøjet BMI (ca. 17 % af DALYs) og rygning (ca. 10 %) bidrager yderligere til sygdomsbyrden.^5,6

På trods af solid evidens for effekten af inhalationsbaseret antiinflammatorisk behandling eksisterer der fortsat betydelige uligheder i diagnostik, adgang til behandling og implementering af kliniske retningslinjer. Styrkelse af primærsektoren, forbedret adgang til essentielle lægemidler samt øget global harmonisering af retningslinjer for astmabehandling vurderes som centrale tiltag for at forbedre patientrelaterede outcomes på verdensplan.^5,7

Fakta om astma i Danmark

For sundhedsprofessionelle i Danmark er en klar forståelse af sygdommens omfang væsentlig for at kunne tilbyde effektiv, evidensbaseret og patientcentreret behandling.

• Astma forekommer hos omkring 10 % af befolkningen i højindkomstlande, herunder Danmark, med epidemiologiske data, der over tid viser en stabil eller let faldende prævalens, svarende til udviklingen i Sverige.⁸
• Data fra NORDSTAR‑registeret (2018) viser, at prævalensen af svær astma i Danmark er sammenlignelig med andre nordiske lande, hvor svær astma forekommer hos ca. 3,5–5,4 % af voksne og 0,3–1,0 % af børn (6–17 år) i Sverige, Norge og Finland. Dette afspejler ensartede sygdomsmønstre i regionen, som vurderes relevante for danske forhold.⁹
• Svær astma er ofte undererkendt og utilstrækkeligt behandlet i Norden, og en betydelig andel af patienter følges ikke i speciallægeregi. I Sverige og Finland blev kun 37–40 % af voksne med ≥2 eksacerbationer fulgt i specialistregi, hvilket indikerer et regionalt behandlingsgab, som også kan have relevans i dansk klinisk praksis.⁹
• Utilstrækkelig sygdomskontrol er fortsat udbredt i Norden, hvor data viser, at over 50 % af voksne med svær astma ikke opnår tilstrækkelig kontrol. Dette peger på et vedvarende behov for optimeret monitorering, rettidig henvisning til specialist og justering af behandlingsstrategier, herunder inhalationsbehandling.⁹