Scoring i klinisk praksis (AD)
Atopisk dermatitis (AD) information, uddannelsesmaterialer og materialer til brug i klinisk praksis.
Materialet er udviklet af Sanofi.

Scoringsredskaber
Introduktion
Atopisk dermatitis (AD) er en kompleks sygdom med fysiske, psykologiske og socioøkonomiske konsekvenser for patienter og deres familier.
For at udarbejde en behandlingsstrategi sammen med dine patenter anbefales det, at du anvender et eller flere af de tllgængelige vurderingsværktøjer.
Et vurderingsværktøj bør være afbalanceret i forhold tll, hvad der er muligt i den kliniske hverdag, hvilket begrænser, hvor mange ikke-dermatologiske og endda dermatologiske værktøjer, der kan inkluderes.
Vi håber, at disse værktøjer kan lette overblikket, og ikke mindst arbejdsbyrden, for dig som behandler. Brug vores app til behandlere, henvis patienterne til at anvende atopisktalt.dk eller download materialet her fra siden.
God fornøjelse
Information om scoring i klinisk praksis

Hjælp dine patienter til sygdomskontrol
I denne mappe har vi samlet alle scoringsværktøjerne. Dette kan hjælpe dig til at få et overblik over de forskellige tools og hvad der passer til dig og dine patienter. Du kan bestille mappen fysisk eller du kan læse den online her eller downloade den.
Herunder kan du se den fulde version af scoringsmappen.
Scoringsredskaber til anvendelse hos patienter med atopisk eksem
EASI
Eczema Area and Severity Index (EASI) er et valideret scoringssystem, der vurderer sværhedsgraden af de fysiske tegn på atopisk eksem. EASI er en systematisk og objektiv vurdering af eksemets sværhedsgrad baseret på områdernes udbredelse og graden af symptomer som rødme, fortykning, hævelse og skorpedannelse.
POEM
Patient-Oriented Eczema Measure (POEM) er et valideret værktøj til måling af sværhedsgraden af atopisk eksem. Værktøjet er beregnet til selv-vurdering og selv-rapportering af symptomer. POEM-skemaet er beregnet til gentagelse og fokuserer på sygdommen og sygdommens symptomer, som patienten oplever dem over den sidste uge/7 dage.
DLQI
Dermatology Life Quality Index (DLQI) er et vigtigt valideret vurderingsværktøj inden for dermatologien. Det måler indvirkningen på patienternes livskvalitet, når de har en eller flere hudsygdomme og fremhæver betydningen af livskvalitet i håndteringen af hudlidelser.
SCORAD
SCORing Atopic Dermatis (SCORAD) er et valideret scoringsværktøj, du som kliniker kan anvende til at vurdere de fysiske tegn; omfanget og sværhedsgraden af læsioner på huden. SCORAD-indekset kombinerer både objektive og subjektive mål for at give en omfattende vurdering.
PP-NRS KLØE
Peak Pruritus Numerical Rating Scale (PP NRS) er et pålideligt og valideret patientrapporteret måleredskab (PRO), der kan anvendes både af patienter med atopisk eksem og voksne patienter med prurigo nodularis. PP NRS er udviklet for at give en standardiseret måde at vurdere, hvordan en given behandling virker, og hvor effektivt patienterne får reduceret deres kløe. Den bruges i kliniske undersøgelser og hos hudlæger for at evaluere behandlingernes succes til at forbedre patienternes symptom – kløe.
ADCT
Atopic Dermatitis Control Tool (ADCT) er et valideret, kort værktøj, som er nemt at bruge, når man skal vurdere sygdomskontrol, både i den daglige kliniske praksis og i klinisk forskning.
Scoring – Brug appen SKIN SCORING

Appen ”SKIN SCORING” er et værktøj til at måle sværhedsgrad, livskvalitet og sygdomskontrol af sygdommene atopisk eksem og prurigo nodularis.
Appen er en scoringskalkulator, der hjælper dig med at gøre den kliniske vurdering let og præcis.
Appen SKIN SCORING er udviklet af Sanofi.