Optimér behandlingen af svær astma: Vælg målrettede biologiske behandlinger frem for vedligeholdelsesbehandling med orale kortikosteroider (OCS)1
|
GINA guidelines, 2025 anbefaler biologisk behandling til patienter med svær ukontrolleret type 2-astma, før brug af OCS, for at minimere fremadrettet uhensigtsmæssige bivirkninger.1 |
Svær ukontrolleret astma er en heterogen tilstand karakteriseret ved dårlig symptomkontrol, hyppige exacerbationer og gentagen brug af orale kortikosteroider (OCS), trods optimal behandling med højdosis inhalationssteroider (ICS) kombineret med langtidsvirkende beta2-agonist (LABA), eller forværring ved reduktion af højdosisbehandling.1,2
OCS er fortsat standardbehandling ved akutte exacerbationer.3
Vedligeholdelsesbehandling med OCS (mOCS) bruges også som add-on behandling til patienter med svær astma med dårlig symptomkontrol trods højdosis ICS og LABA.3,4
Dog er et OCS-forbrug forbundet med dårlig sygdomskontrol, øget risiko for eksacerbationer og øget morbiditet og mortalitet.5,6
Figur er produceret af Sanofi på baggrund af reference 5,6
Bivirkninger forbundet med kort- og langvarig brug af OCS
Kortvarige OCS-kure til behandling af akutte eksacerbationer, kan medføre betydelige kortsigtede og kumulative langsigtede bivirkninger. Disse bivirkninger kan påvirke livskvaliten markant og have betydelige økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser3.
Figur er produceret af Sanofi på baggrund af reference 3
Selv 4-5 livstidskure OCS kan øge risikoen for diabetes, osteoporose, hjertesvigt og katarakt.1 |
OCS-afhængighed ved svær astma
Næsten halvdelen af patienter med svær astma og fortsat ukontrolleret sygdom er i vedligeholdelsesbehandling med OCS.8,9
OCS reducerer primært symptomer, men adresserer ikke den underliggende type 2-inflammation.3
Patienter med dagligt behov for OCS betegnes OCS-afhængige.2
Darlig sygdomskontrol2,6 |
Øget risiko for eksacerbationer2,6 |
Haj mortalitetsrate10 |
Størstedelen af patienter med svær astma, har en underliggende type 2-inflammation1
Størstedelen af patienter med svær astma har underliggende type 2-inflammation, karakteriseret ved forhøjet cytokiner: IL‑4, IL‑5 og IL‑13, som driver inflammation og remodellering af luftveje.11
Figur er produceret af Sanofi på baggrund af reference 11
Supplerende diagnostik til afdækning af type 2-inflammation1
GINA 2025 anbefaler biomarkørtest af patienter i OCS-behandling:1
- Blodeosinofile ≥150/μL* og/eller
- FeNO ≥20 ppb* og/eller
- Sputumeosinofile ≥2 % og/eller
- Klinisk allergidrevet astma
Da OCS kan undertrykke biomarkører, anbefales gentagelse af målinger 1-2 uger efter reduktion af OCS.1,12
Biologisk behandling målrettet patienter med ukontrolleret type 2-astma
Identifikation af type 2-inflammation giver mulighed for målrettet behandling med biologiske lægemidler. Biologiske behandlinger har dokumenteret OCS-reducerende effekt og kan reducere eksacerbationer, forbedre livskvaliten og bremse sygdomsprogression.6,13
Tidlig fænotypebestemmelse og hurtig opstart af biologisk behandling kan forbedre astmakontrol, reducere hyperreaktivitet og luftvejsremodellering og dermed mindske sygdomsbyrden.14
GINA 2025; Biologiske behandlinger foretrækkes som vedligeholdelsebehandling frem for brug af OCS ved svær, ukontrolleret type 2-astma.1 |
Hos patienter med type 2-astma på højdosis ICS-LABA + OCS anbefaler GINA tilføjelse af biologisk behandling og nedtrapning af OCS.1
Biologiske behandlinger mindsker risiko for eksacerbationer, forbedrer HRQoL og påvirker sygdomsprognosen positivt.12,14
Fordele ved biologisk behandling:
- Reducerer eksacerbationer5,16
- Forbedrer symptomkontrol16
- Nedsætter OCS-behov og kan ophæve OCS-afhængighed16
- Forbedrer livskvalitet16
Biologiske lægemidler bør anvendes hos patienter med type 2-inflammation, der fortsat har eksacerbationer eller dårlig symptomkontrol på trods af optimeret standardbehandling6 - OCS bør kun anvendes som sidste udvej.1
Figur er produceret af Sanofi på baggrund af reference 5,15,16
|
Målrettet biologisk behandling bør anvendes før OCS hos patienter med ukontrolleret type 2-astma.1,13 |
* I Dansk lungemedicinsk Selskabs vejledning: Astma – Svær – Udredning og behandling af patienter med mulig svær astma er FeNO >25 ppb og blodeosinofile celler på >300/μL17
-
Global Strategy for Asthma Management and Prevention (2025 update) Available from: 2025 GINA Main Report - Global Initiative for Asthma - GINA (s). Accessed March 30, 2026.
-
Vitale C, Maglio A, Pelaia C, et al. Effectiveness of Benralizumab in OCS-Dependent Severe Asthma: The Impact of 2 Years of Therapy in a Real-Life Setting. J Clin Med. 2023;12(3):985.
-
Chung PL, Upham JW, Bardin PG, et al. Rational oral corticosteroid use in adult severe asthma: A narrative review. Respirology. 2020:25:161–172.
-
Tran TN, King E, Sarkar R, et al. Oral Corticosteroid Prescription Patterns for Asthma in France, Germany, Italy and the UK. Eur Respir J. 2020;55(6):1902363.
-
McGregor MC, Krings JG, Nair P, et al. Role of Biologics in Asthma. Am J Respir Crit Care Med. 2019;199(4):433–445.
-
Calzetta L, Aiello M, Frizzelli A, et al. Oral Corticosteroids Dependence and Biologic Drugs in Severe Asthma: Myths or Facts? A Systematic Review of Real-World Evidence. Int J Mol Sci. 2021;22(13):7132.
-
Price DB, Trudo F, Voorham J, et al. Adverse outcomes from initiation of systemic corticosteroids for asthma: long-term observational study. J Asthma Allergy. 2018;11:193–204.
-
Zhang S, White J, Hunter AG, et al. Suboptimally Controlled Asthma in Patients Treated with Inhaled ICS/LABA: Prevalence, Risk Factors, and Outcomes. NPJ Prim Care Respir Med. 2023;33(1):19.
-
Buhl R, Heaney LG, Loefroth E, et al. One-year Follow up of Asthmatic Patients Newly Initiated on Treatment with Medium- or High-dose Inhaled Corticosteroid-long-acting β2-agonist in UK Primary Care Settings. Respir Med. 2020;162:105859.
-
Katsaounou P, Buhl R, Brusselle G, Pfister P, Martínez R, Wahn U, Bousquet J. Omalizumab as alternative to chronic use of oral corticosteroids in severe asthma. Respir Med. 2019;150:51-62.
-
Akdis CA, Arkwright PD, Brüggen MC, et al. Type 2 immunity in the skin and lungs. Allergy. 2020;75(7):1582–1605.
-
Bourdin A, Brusselle G, Couillard S, et al. Phenotyping of Severe Asthma in the Era of Broad-Acting Anti-Asthma Biologics. J Allergy Clin Immunol Pract. 2024;12(4):809-823.
-
Phinyo P, Krikeerati T, Vichara-Anont I, et al. Efficacy and Safety of Biologics for Oral Corticosteroid-Dependent Asthma: A Systematic Review and Network Meta-Analysis. J Allergy Clin Immunol Pract. 2024;12(2):409.
-
Oishi K, Hamada K, Murata Y, et al. A real-world study of achievement rate and predictive factors of clinical and deep remission to biologics in patients with severe asthma. J Clin Med. 2023;12(8):2900.
-
Kavanagh JE, Hearn AP, Jackson DJ. A pragmatic guide to choosing biologic therapies in severe asthma. Breathe. 2021;17:210144.
-
Hansen S, Søndergaard MB, von Bülow A, et al. Clinical response and remission in patients with severe asthma treated with biologic therapies. CHEST. 2024; 165(2):253-266.
-
Astma – Svær – Udredning og behandling af patienter med mulig svær astma – DLS | Dansk Lungemedicinsk Selskab, 2022. Tilgået 30. marts 2026