Håndtering af udfordringen med CRSwNP

Kronisk rhinosinusitis med næsepolypper er en vedvarende inflammatorisk tilstand i næse og bihuler, og rammer op til 0,5-4 % af den generelle befolkning i Europa.¹ Patienter oplever kontinuerligt alvorlige symptomer såsom næseobstruktion, tab af lugtesans og risiko for tilbagevendende polypper samt løbende belastning ved en kronisk sygdom, der også kan påvirke mental trivsel. For at imødekomme disse komplekse udfordringer, arbejder globale forskningsinitiativer løbende på at opnå fremskridt, der kan lette sygdomsbyrden og forbedre patienternes livskvalitet.

Støtte til håndtering af CRSwNP gennem information

For sundhedspersonale er det afgørende at holde sig opdateret om kompleksiteten ved CRSwNP og de ændrede patientbehov for at kunne yde den bedst mulige behandling. Det internationale videnskabelige fællesskab undersøger aktivt flere centrale områder inden for CRSwNP-forskning:

• Inflammation og immunologi: Indsats for at målrette underliggende inflammatoriske signalveje
• Næsepolyp patofysiologi: Indsatsen fokuserer på at analysere mekanismerne for polypdannelse og -vækst
• Olfaktorisk dysfunktion: Målet er at forbedre forståelsen og behandlingen af lugttab
• Personliggjorte behandlingsstrategier: Udvikling af skræddersyede tilgange, herunder avancerede terapier
• Komorbiditeter: Håndtering af associerede tilstande som astma, atopisk eksem, allergisk rhinitis og EoE

Forståelse af den globale betydning af CRSwNP

Kronisk rhinosinuitis med næsepolypper (CRSwNP) rammer 0,5–4 % af befolkningen og er en betydelig kronisk inflammatorisk luftvejssygdom med væsentlig indvirkning på daglig funktionsevne og livskvalitet. Den udgør 18–30 % af alle CRS- tilfælde og er karakteriseret ved symptomer som næseobstruktion, nedsat lugtesans og søvnforstyrrelser.^2,3

CRSwNP er stærkt forbundet med andre luftvejssygdomme, idet op til 67 % af patienterne også har astma, noget som bidrager til mere alvorlige symptomer og øget sundhedsudgifter. Mange patienter oplever vedvarende eller tilbagevendende sygdom på trods af kirurgi eller kortikosteroider, hvilket afspejler langsigtede behandlingsmæssige udfordringer.⁴

Selvom biologiske lægemidler rettet mod type 2- inflammation har udvidet behandlingsmulighederne, er global adgang fortsat forskelligt. Forbedret diagnosticering, tidligere genkendelse af nøglesymptomer og øget adgang til avancerede behandlinger, er afgørende for at reducere denne underbehandlede tilstand.²

Fakta om CRSwNP i Danmark

For sundhedspersonale i Danmark, er forståelse af den bredere europæiske og nordiske sygdomsbyrde ved CRSwNP med til at understøtte en mere effektiv, evidensbaseret patientbehandling.

• På tværs af Europa rammer CRSwNP anslået 0,5–4 % af befolkningen, hvilket afspejler en betydelig sygdomsbelastning af stor relevans for dansk klinisk praksis.⁵
• CRSwNP er kendetegnet ved vedvarende symptomer såsom næseobstruktion, nedsat lugtesans, ansigtstrykgener og søvnforstyrrelser; tilstanden forekommer ofte sammen med astma, hvilket forværrer sygdomsbyrden og øger behovet for sundhedsydelser blandt europæiske patienter.⁶
• Nordiske data viser en stigende prævalens og betydelig behandlingsbyrde: I Finland steg prævalensen af CRSwNP fra 602 til 857 pr. 100.000 mellem 2012 og 2019, hvor 27% af patienterne havde komorbid astma og øget systemisk kortikosteroidbrug og kirurgiske indgreb ved svær sygdom. Denne tendens anses for at være repræsentativ for sundhedsvæsenets praksis i Nordeuropa, herunder Danmark.⁷
• Europæiske studier viser konsekvent betydelig forringelse af livskvaliteten hos patienter med CRSwNP, herunder nedsat lugtesans, psykosociale udfordringer og søvnforstyrrelser—faktorer, der i lige så høj grad påvirker patientresultater i Danmark.⁵